Sproget om bæredygtighed skævvrider

Den fokus på bæredygtighed, der har været de sidste mange år, har skabt en konnotation til visse ting, som gør, at vores tilgang til nogle ord bliver skævvreden. Ord skaber virkelighed, og i bæredygtighedens tegn har vi stemplet en masse ord til at have en negativ association. Virksomheder bryster sig af at være bæredygtige for at få flere kunder uden altid at vide præcis, hvad de mener, når de siger bæredygtighed. For bæredygtighed er ikke bare CO2-udslip og klimaaftryk. Det handler også om forholdene for produktionsmedarbejdere bare produkter, det handler om kemikalier og meget, meget andet. Men den ensidede debat og ordvalg gør, at der er rigtig og forkert, sort og hvid. Vi opdeler verden på en måde som er unuanceret. Ord som man ikke længere kan forholde sig neutralt til, fordi vi er blevet farvet til at tro, at alt der har den ordlyd, er noget skidt. Så for at erhvervslivet igen kan bryste sig af at være bæredygtige, bliver vi nødt til at rydde ud i og genskabe et sprog omkring det, som er renere, end det har været de sidste mange år. 

 

Atomkraft og stråling

Debatten omkring atomkraft har ændret sig enormt gennem årene. For årtier tilbage var der en kamp for aldrig at skulle have atomkraft i Danmark, fordi risikoen ved stråling var noget skidt. I dag begynder debatten at ændre sig. De samme klistermærker der blev delt ud med ”Atomkraft nej tak” er nu blevet ændret til ”Atomkraft ja tak”, alene fordi nogle nu mener, at strålingen er en mindre risiko eller mindre skadende end de fossile brændstoffer, som vi fyrer af nu. Men debatten dengang om radioaktiv stråling, har sat sig så godt fast, at alene ordet stråling lyder usundt i vores ører. ”Vi bliver udsat for stråling”. Man kan næsten høre, hvor usundt det lyder. Men i virkeligheden findes der jo gode former for stråling. 

Tag eksempelvis en infrarød sauna. En infrarød sauna sender infrarød stråling ind i kroppen. Det lyder jo allerede enormt usundt. Men virkeligheden er, at ved at benytte en infrarød sauna kan man opleve smertelindring, bedre restitution og højere forbrænding. Alt dette er fordele ved at bruge tid i en infrarød sauna, og alligevel hører de fleste bare ordet ”stråling” og overser fuldstændig alle de fordele, der er ved brug. 

 

En infrarød sauna er ikke skadelig. Så længe man bruger den rigtig. Denne modifikation bør man benytte oftere i samtaler om bæredygtighed på i privat- og erhvervslivet. For alting med måde har altid været en brugbar vending. ”Gå i infrarød sauna – med måde”. ”Spis kød – med måde”. ”Kør i bil – med måde”. Det handler ikke om, at vi skal omlægge hele vores erhvervsliv, for mange virksomheder er på rette kurs med bæredygtigheden. Vi skal blot være opmærksomme på, hvordan vi taler om debatten, så den ikke skader mere end den gavner.