Bæredygtighed kommer til at være på dagsordenen i denne branche
Hvis du ikke allerede ved det, så bruger mange kryptovalutaer alt for meget strøm. Dette har gjort, at det er blevet et stort emne i den branche og generelt også blandt forskellige internationale organisationer. Den øgede opmærksomhed har gjort, at bæredygtighed er kommet på dagsordenen i mining-branchen. Der er sket meget på den front, og dette kommer vi ind på i denne artikel.
Ethereum overgår til staking
Ethereum har længe været en blockchain, hvor man kunne mine nye Ether ved at stille sin computer eller specialiseret hardware til rådighed til en proces, der kaldes for mining. Dette har dog ændret sig, fordi Ethereum er skiftet til staking.
Staking går ud på at man i stedet for at stille noget fysisk til rådighed, så stiller man en garanti med eksisterende coins (i dette eksempel er det Ether). Gør man det, så bliver man også belønnet, da denne “garanti” anvendes til at bekræfte fremtidige transaktioner. Staking er dermed en måde, hvorpå man kan tjene penge ved at have kryptovaluta. Du kan læse mere om Ether staking her.
Bitcoin mining bliver mere grønt
Ikke nok med at Ethereum prøver at komme helt af med mining, så prøver bitcoin minere også at gøre det mere grønt. Dette er dog ikke frivilligt. Tidligere i år blev det forbudt at mine bitcoins i Kina, og dette medførte, at mange kinesiske minere skulle flytte deres mining farm til et helt andet land.
Mange valgte nabolandene, hvor man stadigvæk laver energi ved at brænde kul af. Dette er en dårlig ting, men den er måske blevet opvejet af, at mange flyttede deres mining farme til USA, hvor der er øget fokus på bæredygtig energi.
Det har også længe været en trend at have en mining farm på Island, hvor der er billigt strøm, og hvor man ikke skal bruge mange penge på at køle udstyr ned, da det er meget koldt på Island.
Fremtiden
Mange siger, at det er skridt i den rigtige retning – og der er vi enige. Vi tror også, at der kommer til at være mere fokus på det i fremtiden. Specielt fordi kryptovalutaer bliver en større del af vores hverdag, og dermed bliver der nok også brugt endnu mere strøm, hvis man ikke finder alternativer til mining. Staking kommer til at medføre, at Ethereum blockchainen kommer til at bruge minimalt strøm i forhold til sidste år.
Det kan være, at der bliver skabt en helt ny kategori af konsulenter, der har til formål at minimere strømforbruget for diverse IT-løsninger. Kryptovalutaer er en del af problemet, men der er også mange andre ting, der bruger alt for meget strøm. Tænk blot på hvor mange ATMs (hæveautomater), der er i verden. De kører 24 timer i døgnet, og vi kan forestille os, at det heller ikke er alt for godt for miljøet.