Bliver spørgsmålet om bæredygtighed i erhvervslivet afgørende for kommunalvalget?
Den 16 november 2021 går danskerne endnu engang i stemmeboksen, når det danske kommunalvalg 2021 bliver afholdt rundt omkring i alle de danske kommuner. Sådan er det også i Frederiksberg Kommune, hvor der er lagt op til en vaskeægte gyser om borgmesterposten, med de Konservative på den ene side, og Socialdemokratiet på den anden.
Ved seneste kommunalvalg på Frederiksberg i 2017 var der kun 200 stemmer der adskilte de to partier fra hinanden, men i sidste ende var det de Konservative der kunne trække sig sejrrigt ud af valgkampen. Det vil de også håbe på de gør i år, men kampen om borgmesterposten ser ud til at blive lige så tæt i år som ved seneste valg.
Ændret demografi har skubbet vælgerne mod rød blok
En af årsagerne til det tætte resultat ved forrige valg, og som helt sikkert også vil gøre sit til for at gøre valget tæt i år, er den ændrede demografi på Frederiksberg, som i de senere år har set sin del til- og fraflytning.
Tilflytningen har mestendels været børnefamilier, som er et typisk eksempel på et vælgersegment der stemmer på rød blok. Mange børnefamilier har helt sikkert set på Frederiksberg som en bydel med flotte grønne områder for børnene at boltre sig i, men også med gode uddannelsesmuligheder tæt ved, som gør Frederiksberg til et ideelt sted for familier.
Fraflytningen har samtidig mestendels været ældre borgere på Frederiksberg, som flytter ud af bydelen, og ud til mere rolige omgivelser i provinsen og på landet. De ældre borgere er et vælgersegment som oftest stemmer på blå blok, hvilket især gør sig gældende på Frederiksberg, hvor der er stor tradition for at stemme på blå blok og Konservative.
Dette er en del af forklaringen på hvorfor Frederiksberg Kommune, som traditionelt set er en Konservativ højborg, i de senere år har set rød blok hale gevaldigt ind på blå blok.
Valget bliver en kamp om klimaet
Da der er lagt op til et rigtig tæt valg mellem de Konservative og Socialdemokratiet, så bliver de helt sikkert afgørende hvem af de to partier der får held med at overbevise vælgerne om deres mål og mærkesager. Her må det forventes at klimaet vil være en afgørende faktor, præcis som vi har set det ved de forrige valg til henholdsvis Folketinget og Europa Parlamentet.
Spørgsmålet om klima, vedvarende energi og en bæredygtig fremtid, er noget de fleste vælgere sætter deres kryds efter, så det gælder om for de opstillede partier og kandidater, at overbevise vælgerne om, at lige præcis deres plan for klimaet vil sikre en bæredygtig fremtid for os alle sammen. Klimaet kan derfor meget vel blive det afgørende punkt på valget, som i forvejen ser ud til at blive uhyggelig tæt.