Invester klogt- Bør du købe Berkshire Hathaway aktier?

Takket være internettet er det i dag nemmere end nogensinde før for dig som ganske almindelig privatperson at købe aktier. Det vil sige, at aktiehandel ikke længere bare er de riges mulighed for at blive rigere. Nu er det også din mulighed for at få dine penge til at avle, hvis bare du investerer klogt.
Lad andre om at investere
Det at investere klogt er dog ofte en udfordring, for hvad betyder det egentlig? Hvad er den bedste investeringsstrategi for dig? Det er der i sidste ende ingen der ved, for så var de allerede blevet ufatteligt rige. Særligt hvis man har en travl hverdag, der ikke kun handler om aktiehandel, kan det dog være ekstra svært at gennemskue den gode handel.
Hvis du har det sådan, kan det måske hjælpe at lade dine investeringer guide af nogen, der er væsentligt klogere på det område end dig. Det er der nemlig mange muligheder for. Du kan for eksempel betale nogen for at investere på dine vegne. Et billigere alternativ er at købe Berkshire Hathaway aktie eller to.
Hvad er Berkshire Hathaway?
Berkshire Hathaway var tidligere en tekstilfabrikant, men dit køb af en Berkshire Hathaway aktie bør ikke have noget at gøre med tekstiler. I 1985 gjorde den berømte investor Warren Buffet nemlig Berkshire Hathaway til et holdingselskab, hvorigennem han investerer andre virksomheder. Hvis du har hørt om Warren Buffet før, er det nok netop som den kloge investor, der gennem mange gode handler gik fra ingenting til ufattelige summer. Hvis du er tilhænger af Warren Buffets konservative investeringsstil, som i hvert fald har virket for ham indtil videre, kan en Berkshire Hathaway aktie altså sagtens være et godt køb.
Husk din investeringsstrategi
Fordi Berkshire Hathaway er et holdingselskab nu, handler deres aktiepris ikke om, hvor meget tekstil der bliver produceret, eller hvor godt bomuld sælger. Det handler i stedet om, hvordan Warren Buffets aktier præsterer og det afkast, de avler. På den måde behøver du altså ikke selv tænker over, hvorvidt det er tid til at købe eller sælge specifikke aktier. Det tager Warren Buffet og hans hold af Researchere sig af. Du får i stedet bare lov til at skumme fløden ved at eje en Berkshire Hathaway aktie og nyde afkast og værdistigninger på den, efterhånden som Warren Buffets investeringer klarer sig godt.
Vær dog opmærksom på, at en Berkshire Hathaway aktie er et ret konservativt køb. Mange af de virksomheder, Berkshire Hathaway investerer i er store og etablerede virksomheder, der næsten med sikkerhed vokser i det lange løb. Det betyder dog også, at dine penge muligvis kan vokse hurtigere, hvis du investerer dem i noget mere risikofyldt. I sidste ende handler det dog bare om, hvilket investeringsstrategi, du foretrækker.